Takket være forlaget Books on Demand (BoD) kan alle nu udgive deres bøger gratis. Efter den vellykkede introduktion i Tyskland først på året indleder BoD med den nye online-service ”BoD Fun” nu også en offensiv i Danmark, som vil revolutionere bogmarkedet: Alle ideer lige fra dagbøger, ferieminder, individuelle gaver, kogebøger til ens første egen roman kan nu hurtigt og gratis blive til en bog.
Efter at millioner af brugere er gået online med deres egne ideer på World Wide Web via internetsider som YouTube, MySpace og MyVideo, tilbyder BoD nu den nye service ”BoD Fun” til gratis publicering af brugernes egne bøger. Til det formål har forlaget etableret online-portalen myBoD på adressen www.bod.dk. Når først bogen er registreret hos myBoD, fremstilles og administreres den online – lige fra fastlæggelse af ydre træk som format, papirtype osv. til elektronisk overførsel af bogens data til BoD. Farvesider kan integreres, som man ønsker det, og har man ingen grafisk erfaring, kan man få hjælp af et specielt program til at udforme bogomslagene.
”’BoD Fun’ er ideel for alle, som har en original ide og kan lide at bruge internettet”, forklarer BoD’s direktør, dr. Moritz Hagenmüller. ”Aldrig før har det været så nemt at udgive sin egen bog.” Bøgerne sælges via den nye online-bogshop på BoD’s hjemmeside www.bod.dk. På myBoD kan man se den dagsaktuelle omsætning. Den enkelte forfatter kan erhverve sig så mange eksemplarer af sit eget værk, som han eller hun ønsker, mod betaling af trykkeomkostningerne, som starter fra ca. 25 kr. pr. bog alt efter valg af udformning. Det specielle er, at først når en bog bestilles, trykkes den.
”BoD Fun” kan udvides, som man ønsker det: For 1.299,00 kr. får bogen et ISBN-nummer og sælges via alle danske boghandlere og online-bogshops som Saxo.dk, Bogguide.dk og Netbog.dk. Derudover kan de, der ønsker det, gøre brug af personlig rådgivning samt omfattende layout- og korrekturservice.