presse_kontakt Lisbeth Jensen LinkedIn
presse-kontakt
Tel.: +45 3337 8777
København, 29.06.09

Økonomisk alternativ

Et voksende antal titler står ikke længere på boghandlernes hylder, men produceres og leveres først på bestilling. I 2008 overhalede antallet af On Demand-titler for første gang antallet af konventionelt trykte bøger på det amerikanske marked. I Danmark har den førende leverandør af digital bogproduktion BoD (Books on Demand) tredoblet antallet af danske titler.

Imens virksomheder over hele verden forsøger at dæmme op for finanskrisens negative påvirkning, fremviser ét forretningsområde en særlig dynamik. Et stigende antal forlæggere søger efter alternativer til den traditionelle bogproduktion og satser på Print on Demand, som fjerner risikoen for at brænde inde med lagre af usælgelige bøger. Print on Demand – tryk af bøger på bestilling – oplever derfor flercifrede vækstrater.

Ifølge den seneste opgørelse fra den amerikanske informationstjeneste Bowker rundede antallet af nye on Demand-titler 285.400 udgivelser i 2008 og overhalede dermed for første gang antallet af titler trykt på konventionel vis (275.200). Hvor de konventionelt producerede titler oplevede et fald på tre pct. fra 2007-2008, mere end fordobledes antallet af on Demand-titler. Fra 2004-2008 steg antallet af on Demand-titler 1300 pct.

Tendensen på det amerikanske marked begynder nu også at slå igennem i Europa.

- Overalt er forlag og forfattere på skærpet udkig efter muligheder til at omgå de risici, der er forbundet med klassisk bogproduktion, og det mærker vi tydeligt hos BoD, siger dr. Moritz Hagenmüller, administrerende direktør i BoD, som er førende på det europæiske marked for digital bogproduktion.

I løbet af 2 år er antallet af titler hos BoD seksdoblet og er steget fra 17.000 i 2006 til over 100.000 sidste år. Antallet af danske BoD-titler er mere end tredoblet i det samme tidsrum, svarende til en stigning på 245 pct.

BoD samarbejder med en lang række forlag, herunder Børsens Forlag. Virksomheden gemmer alle titler digitalt og producerer og sender dem inden for 24 timer efter, at ordren er registreret. Ifølge Moritz Hagenmüller er der både økonomiske og forretningsmæssige årsager til, at forlagene vælger denne fleksible produktionsmodel.

- Forlagene undgår ikke alene den risikofyldte oplagsfinansiering og sparer udgifter til lager, administration og makulatur. De skaber også nye forretningspotentialer, fordi de kan tilbyde hele deres program til en brøkdel af udgifterne. Programmet i sin fulde bredde, den såkaldte Long Tail, sælger på fremragende vis og hjælper forlagene til øget omsætning, siger dr. Moritz Hagenmüller.

Talrige forlag lader desuden udsolgte titler digitalisere og gør dem med Print on Demand-metoden atter tilgængelige. På den måde kan de bibeholde mangfoldigheden i deres program og skærpe deres oplagsprofil.

Der er en kommentar til rådighed

  1. Priya siger:

    26. otbkoer 2011NannaDet kunne være rigtig fedt hvis i begyndte at lave cheeks!vil rigtig gerne ha’ cheeks og det kan umuligt være mere farligt end en hvilken som helst anden piercing.såsom tunge, bridge, intim osv.?  

Indtast kommentar