Kattekillingens første fortumlede skridt, højdepunkter fra hundetræningen, uforglemmelige oplevelser fra stævnerne med hesten. Uanset om du har hund, kat, fugl, hest eller et helt andet kæledyr, har du nu muligheden for at samle de sjoveste minder, fotos og historier i en bog. Du kan også videregive dine bedste tips, så andre kan få glæde af dine erfaringer.
Livet med kæledyr er fyldt med unikke øjeblikke, som man gerne vil gemme. Men alt for ofte ender oplevelserne i støvede fotoalbums eller går helt i glemmebogen. Nu har du mulighed for at lave din egen personlige bog om dit kæledyr med alle de sjove og dejlige situationer, du gerne vil huske.
Det er forlaget BoD (Books on Demand), som står bag den nye bogservice. Du udformer selv omslag og indhold i et gratis program på www.bod.dk/kaeledyr, som er let at bruge og ikke kræver forkundskaber. Du kan designe hver side individuelt med forskellige grafiske elementer og effekter, og når du er færdig, kan du bestille præcis det antal eksemplarer, du ønsker. Prisen starter ved 30 kr. pr. eksemplar
Del dine erfaringer og gode råd med andre
Har du gjort dig en masse erfaringer med dit kæledyr, som du gerne vil give videre til andre – eksempelvis hvad man skal overveje, inden man anskaffer sig en papegøje, eller hvordan man får mest ud af hundetræningen? Så kan du for 449 kr. forsyne din bog med et ISBN-nummer, så andre kan købe den via boghandlen og alle relevante online shops. Du fastlægger selv butiksprisen og bestemmer således også selv avancen på din bog. På BoDs website er der en priskalkulator, hvor du nemt og hurtigt kan beregne, hvad avancen bliver ved forskellige butikspriser.