Hvad gør du med bladlus i roserne, hvis du ikke vil bruge gift i haven, og hvornår skal frugtbuskene beskæres? Der er masser af udfordringer for de danske haveejere, og der er masser af gode råd at hente fra erfarne folk med grønne fingre. Nu har du mulighed for at samle dine bedste havetips og billeder i en bog, enten til dig selv og familien eller du kan få den registreret i boghandelen, så andre kan få glæde af dine erfaringer.
Danskerne har gennem de senere år i stor stil indrettet køkkener, soveværelser og badeværelser. Nu viser alle tendenser, at turen er kommet til haven med stigende interesse for udekøkkener, terrasser, haveindretning, urtehaver m.m. Nu har forlaget BoD (Books on Demand) lanceret en ny bogservice for ”haveeksperter”, der gerne deler ud af deres viden.
- Du udformer selv omslag og indhold i et gratis program på www.bod.dk/have.
Det er et program, der er let at bruge, og som ikke kræver forkundskaber. Du kan designe hver side individuelt med forskellige, grafiske elementer og effekter, og når du er færdig, kan du bestille præcis det antal eksemplarer, du ønsker. Prisen starter ved 30 kr. pr. eksemplar, forklarer forlagsredaktør Lisbeth Jensen.
Del dine havetips med andre haveejere
Hvis du gerne vil dele din haveinteresse og gode råd med andre end blot dine nærmeste, så kan du forsyne din bog med et ISB-nummer, så andre haveinteresserede kan købe den i boghandelen.
- Et ISB-nummer koster 449 kr. via hjemmesiden, og du fastlægger selv butiksprisen og bestemmer således også selv avancen på din bog. På hjemmesiden er der også en priskalkulator, hvor du kan beregne din avance ved forskellige priser, du fastsætter, siger Lisbeth Jensen.