presse_kontakt Lisbeth Jensen LinkedIn
presse-kontakt
Tel.: +45 3337 8777
05.05.10

BoD indvier Europas mest moderne trykkecentrum

Forlaget BoD (Books on Demand) har udvidet sin kapacitet og slår i dag onsdag officielt dørene op til et helt nyt centrum for digitaltryk. Det 4.000 m² store trykkecentrum, som ligger ved Hamborg, er Europas mest moderne, og i de omfattende produktionshaller skal der i 2010 trykkes mere end tre millioner bøger på bestilling. BoD ruster sig derved til markante ændringer i forlagsbranchen og den stigende efterspørgsel efter Print-on-Demand (PoD).

Mere end 100 internationale forlæggere, forretningspartnere og andre branchefolk – også fra Danmark – deltager i dag, når BoD (Books on Demand) officielt slår portene op for et helt nyt centrum for digitaltryk ved Hamborg. Med det nye trykkecentrum lægger BoD sig for alvor i spidsen som Europas førende digitale bogproducent og forlag.

 

Alene i 2010 skal der produceres mere end tre millioner bøger i de nye produktionshaller – størstedelen helt ned til oplag af 1 stk. ad gangen. I alt 180.000 bogtitler lå klar til tryk på BoDs server i slutningen af april 2010.

 

-Branchen oplever for tiden gennemgribende ændringer, og forlagene står over for omfattende Change Management i de kommende år. Print-on-Demand vil i stigende grad blive en fast bestanddel i fremstillingsprocessen og ikke kun vokse i overgangsfasen til den elektroniske bog, siger dr. Moritz Hagenmüller, direktør i BoD.

 

BoD er vokset i de seneste år og har på 4 år tredoblet sin forretningsvolumen. Som følge heraf er produktionsfaciliteterne næsten fordoblet og PoD-fremstillingen yderligere optimeret og automatiseret.

 

-Vi har i det nye trykkecentrum omsat alt det, der er muligt inden for On-Demand-tryk i dag. Denne produktion er et internationalt benchmark og viser vejen mod fremtidens bogproduktion, siger dr. Moritz Hagenmüller.

Produktion © Books on Demand GmbH

Produktion © Books on Demand GmbH

Produktion © Books on Demand GmbH

Indtast kommentar