I takt med den teknologiske udvikling og mulighederne via internettet er antallet af selvudgivelser i hastig vækst i Danmark. Men selvom danskerne har mulighed for selv at udforme deres bøger online, allierer de sig med en redaktør, når bogen skal redigeres og layoutes. I følge forlaget BoD, der udover en komplet online udgivelsesplatform også tilbyder traditionelle forlagsydelser, tilkøber en tredjedel af forfatterne klassiske forlagsydelser, når de udgiver en bog hos BoD.
Bogforum er andet og mere end et gigantisk bogudsalg. Det også et samlingspunkt, hvor forfattere og forlag kan diskutere udfordringer og nye tendenser. En af de tydeligste tendenser er, at et stigende antal forfattere selv udgiver deres bøger uden om de klassiske forlag. Tre af dem mødes til en paneldiskussion med kulturjournalist Katrine Nyland Sørensen på Bogforum.
Flere og flere danskere kaster sig i stigende grad over tasterne og udgiver bøger. Det sker i takt med den teknologiske udvikling, der nu gør det muligt for alle at udgive bøger til sig selv, familien eller den brede offentlighed. Livshistorier hører til de hyppigst udgivne titler hos gør-det-selv forlaget BoD (Books on Demand). Den udvikling skyldes ifølge sociologer, at vi lever i en terapeutisk kultur samtidig med, at forfatterskaberne bruges som en del af en identitetsskabelse.